IFLA 2014

Information is food, IFLA 2014 #9

Nigeria

I Nigeria bor 70-80% af bønderne virkelig langt ude på landet. Så langt, at de ikke har en chance for selv at komme på biblioteket, og computeradgang ikke ligefrem er hverdagskost. Samtidig er landbrug den vigtigste måde at bekæmpe og komme ud af fattigdom på, i Nigeria. Mængden og tilgængeligheden af ny viden er ringe og en stopklods for en gunstig udvikling i forhold til et bæredygtigt landbrug.

Hvad gør en smart referencebibliotekar? Tager langt ud på landet – derud hvor informationsbehovet er, og man som bibliotekar kan koble den rette information sammen med den bruger, der har glæde af den. Langt væk fra landbrugsskoler og forskere – men med masser af information, viden og forskningsresultater i kuffert og computer.

Informationerne spænder bredt over hele bondens hverdag. Så- og høstmetoder, plantepleje, effektive arbejdsgange, opbevaring, markedsføring, bedste salgskanaler – hele spektret rundt om afgrøderne.

De nigerianske bibliotekarer, der arbejder i landets fjerneste egne og bringer adgang til værdifuld information er direkte med til at ændre Nigerias fremtid, og til at afhjælpe fattigdom og fejlslagen høst, via lokalt anvendelig information og viden på lokale sprog.

 

Liberia

En ødelæggende krig endte i 2004 og satte sig grimme spor.

25% har adgang til rent vand

30% af indbyggerne er underernærede

50% er analfabeter

70% af BNP udgøres af landbrug

80% af arbejdskraften på landet er kvinder med kun 2 års skolegang i bagagen

En stor del af landbruget i Liberia er skadeligt for miljøet og på ingen måde bæredygtigt, hvilket efterhånden forringer mulighederne for gentagen god høst.

Et nyt kursus, der er lavet specielt til Cuttington Universitet i Liberia, uddanner studerende i informationssøgning og -anvendelse. Uddannelsen er bred og ruster både til at hjælpe bønder med meget få forudsætninger til ikke blot at få en masse information, men endnu vigtigere lære at bruge den nye viden til gavn for dem selv og naboer. De studerende lærer at kommunikere med alle lag af landbruget i Liberia – fra landarbejdere over lokale magthavere til landspoltikere samt at samarbejde med både lokale bibliotekarer, sundhedsprofessionelle, undervisere, forretningsfolk og pressen. Det er således en meget bred rolle med et touch af bibliotekar, og forventningen og forhåbningen er at Liberia kan komme på et mere bæredygtigt spor, med fordele for den enkelte bonde i form af bedre afkast og større fødevaresikkerhed.
Projektet understreger at bekæmpelse af fattigdom og analfabetisme samt fokus på bæredygtigt landbrug i Liberia slet ikke, under nogen omstændigheder, kan overdrives.

Værdien af anvendelig information kan åbenbart heller ikke overdrives og det giver en skarp kontrast til vores egen hverdag, når et ordentligt referenceinterview pludselig er forskellen på om familien overlever på en god høst eller bukker under af mangel på nyttig viden.

 

Maria Moustgaard

Grønne biblioteker, IFLA 2014 #8

Hvor langt skal vi som biblioteker gå i bestræbelsen på GRØN. Skal vi udlåne værktøj som de offentlige biblioteker i Californien har underafdelinger til? Skal vi udlåne plantefrø som et privat projekt i Holland gør? I Finland har et bibliotek en ladcykel man kan låne, så man ikke behøver leje en bil, blot fordi man skal transportere noget stort.

Alle disse ideer har naturligvis lokale begrænsninger eller omvendt ekstra god grobund. En ladcykel er god i byen – knap så interessant på landet med generelt større afstande.

Debatten om hvor vores grænse går bibragte vidt delte meninger, spændende fra: “Vi skal udlåne ALT og gøre alt i vores magt, der kan gøre lokalsamfundet grønnere” til “vi sætter grænsen ved grøn information i referencesituationen – at give borgerne mulighed for at tilegne sig viden om miljø og derigennem selv på personligt plan arbejde sig i retning af at blive grønnere”.

Det var en spændende menings- og erfaringsudveksling uden krav om at nå frem til en fælles beslutning. Det var en fin debat som hver enkelt kan reflektere videre over derhjemme. Skal vi som biblioteker spille en rolle eller lade være, i forsøget på at gøre verden – også udenfor bibliotekets vægge – til et grønnere og mere miljøvenligt sted? Og hvis vi engagerer os i foretagendet, hvor skal grænsen så gå – hvis vi overhovedet skal sætte en grænse for vores egen formåen og potentielle indflydelse?

Maria Moustgaard

“Google er ikke alt…”, IFLA 2014 #2

IFLA Japanske søgeguides

 

Japanske søgeguides på nettet, den franske facebookgruppe Bibliosésame og referenceaktivisme. Altsammen bud på referencearbejdet idag i en session, som handler om netop det samme.

Det er her jeg lærer ord som “glocal”, sammensmeltningen imellem det lokale og det globale, og her hvor man fornemmer referencearbejdets udvikling, både i forhold til nye medier, men også på nye måder.

I Japan arbejder man på National Diet Library med søgeguides på nettet til søgning af alt fra vejret til information om medicin og jura. Bibliotekerne samarbejder nationalt om at lave søgeguidene, som er lavet af bibliotekarer med fagspecifik viden indenfor de enkelte områder. Man fornemmer et stort nationalt samarbejde for at få søgeguidene op og stå. De har idag ca. 1700 søgeguides, og arbejder på baggrund af en national referencedatabase.

I Frankrig arbejder de med referencearbejdet i en facebookgruppe ved navn Bibliosésame. Bibliotekarene har hver deres profil, for at bibevare bibliotekarenes menneskelige ansigt. Jeg synes at valget med at bruge en facebook-gruppe er interessant, for man kan ikke være “venner” med Facebookgruppen, men fordi den er åben, kan alle gå ind og se på siden og stille spørgsmål og kommentere på svarene.

Referenceaktivismen har forbindelse til www.beaconforfreedom.org som er en global bibliografisk database over censurerede bøger, avisartikler, radio/tv udsendelser og hjemmesider i de enkelte lande.
Aktivisme-delen handler om at bibliotekarer globalt indsender information om censurerede materialer til databasen, hvor de så registreres, men også om at bibliotekarer er opmærksomme på censureret information.

 

                                                                                                              Christina Wandi

 

 

 

“Den mindste bog på mit bibliotek er ikke større end min tommelfinger”, IFLA 2014 #1

Med denne sætning starter Claudia Lux fra Qatar National Library sin 7 minutters lyntale om hvorfor det er vigtigt at arbejde med tal og statistikker, og hvorfor det er essentielt at kende den slags detaljer om sit eget bibliotek.

Man skal kende den yngste borger som bruger ens bibliotek, man skal kende den ældste, man skal vide om der er flere brugere på biblioteket end der er folk der går til den lokale fodboldskamp, på cafe i området eller noget helt tredje.
Alt sammen for at kunne fortælle historien om hvorfor biblioteker er vigtige, og hvad dit bibliotek kan og er. For hvad der er indlysende for os som arbejder på bibliotekerne, er ikke nødvendigvis indlysende for andre.

Man kan sige meget om den slags fortælletekniske kneb, men her dagen efter en lang første dag, hvor jeg er blevet bombarderet med spændende indtryk, så er det en af de ting jeg husker; at Qatars National Librarys mindste bog ikke er større end en tommelfinger.

Christina Wandi