Referencefaggruppen – en faggruppe under BF

Vi er et fællesskab af voksenbibliotekarer (cirka 200 pt), der arbejder på at yde den bedste service til folk, der har brug for os som bibliotekarer i deres kontakt med biblioteket.
Bliv medlem!

Invitation til Kursus i bibliotek.dk og Generalforsamling

Onsdag d. 6. maj 2015

Kom og få en mere dybdegående introduktion til det nye bibliotek.dk. Lær blandt andet at bruge den nye  advanceret søgning med cql-kommandosøgning.

Dagens program.

9.30-10: Morgenmad

10-14: Kursus med indlagt pause til frokost

Kursus i søgning i Bibliotek.dk

Bibliotek.dk med fokus på referencearbejde.
Undervisere er Nana Agergaard eller Marianne Dybkjær fra DBC

Indhold:

Søgning:

  • Generel søgning
  • Emnesøgning,
  • Kommandosøgning (cql-søgning)
  • Facetter
  • Sortering/rankering

Visning:

  • Indhold
  • Anmeldelser
  • Artikler
  • Videresøgningsmuligheder
  • Download til referenceværktøjer

Der lægges vægt på opgaveløsning og udveksling af løsningsforslag.

14-16: Generalforsamling

Sted: Bibliotekarforbundet

  1. Generalforsamlingens dagsorden:
    Valg af dirigent og referent
  2. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsen beretning for perioden 2013-2015.
  3. Forelæggelse og godkendelse af de reviderede årsregnskaber for forudgående regnskabsperioder siden sidste generalforsamling.
    Regnskab 2013 – Godkendt
    Regnskab 2014
  4. Forelæggelse og godkendelse af budget for indeværende og kommende regnskabsperioder med forslag til kontingent frem til næste generalforsamling.- Beskyrrelsens forslag: Uændret kontigent.
  5. Indkomne forslag til generalforsamlingsbeslutning.
    Forslag til vedtægtsændringer fra bestyrelsen af Referencefaggruppens vedtægter.
  6. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter
  7. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
  8. Valg af stemmeudvalg
  9. Eventuelt

Deltagerpris for kurset:

  • Gratis for Referencefaggruppens medlemmer.
  • 250 kr. for andre medlemmer.
  • Det er gratis hvis man kun vil deltage i generalforsamlingen.Forplejning kurset: Der serveres morgenmad, samt frokost.
    Forplejning generalforsamling: Der serveres et glas vin eller en øl/vand.

Tilmeldingsfrist: d. 13. april  2015.

Tilmelding: BF’s arrangementsliste

Information is food, IFLA 2014 #9

Nigeria

I Nigeria bor 70-80% af bønderne virkelig langt ude på landet. Så langt, at de ikke har en chance for selv at komme på biblioteket, og computeradgang ikke ligefrem er hverdagskost. Samtidig er landbrug den vigtigste måde at bekæmpe og komme ud af fattigdom på, i Nigeria. Mængden og tilgængeligheden af ny viden er ringe og en stopklods for en gunstig udvikling i forhold til et bæredygtigt landbrug.

Hvad gør en smart referencebibliotekar? Tager langt ud på landet – derud hvor informationsbehovet er, og man som bibliotekar kan koble den rette information sammen med den bruger, der har glæde af den. Langt væk fra landbrugsskoler og forskere – men med masser af information, viden og forskningsresultater i kuffert og computer.

Informationerne spænder bredt over hele bondens hverdag. Så- og høstmetoder, plantepleje, effektive arbejdsgange, opbevaring, markedsføring, bedste salgskanaler – hele spektret rundt om afgrøderne.

De nigerianske bibliotekarer, der arbejder i landets fjerneste egne og bringer adgang til værdifuld information er direkte med til at ændre Nigerias fremtid, og til at afhjælpe fattigdom og fejlslagen høst, via lokalt anvendelig information og viden på lokale sprog.

 

Liberia

En ødelæggende krig endte i 2004 og satte sig grimme spor.

25% har adgang til rent vand

30% af indbyggerne er underernærede

50% er analfabeter

70% af BNP udgøres af landbrug

80% af arbejdskraften på landet er kvinder med kun 2 års skolegang i bagagen

En stor del af landbruget i Liberia er skadeligt for miljøet og på ingen måde bæredygtigt, hvilket efterhånden forringer mulighederne for gentagen god høst.

Et nyt kursus, der er lavet specielt til Cuttington Universitet i Liberia, uddanner studerende i informationssøgning og -anvendelse. Uddannelsen er bred og ruster både til at hjælpe bønder med meget få forudsætninger til ikke blot at få en masse information, men endnu vigtigere lære at bruge den nye viden til gavn for dem selv og naboer. De studerende lærer at kommunikere med alle lag af landbruget i Liberia – fra landarbejdere over lokale magthavere til landspoltikere samt at samarbejde med både lokale bibliotekarer, sundhedsprofessionelle, undervisere, forretningsfolk og pressen. Det er således en meget bred rolle med et touch af bibliotekar, og forventningen og forhåbningen er at Liberia kan komme på et mere bæredygtigt spor, med fordele for den enkelte bonde i form af bedre afkast og større fødevaresikkerhed.
Projektet understreger at bekæmpelse af fattigdom og analfabetisme samt fokus på bæredygtigt landbrug i Liberia slet ikke, under nogen omstændigheder, kan overdrives.

Værdien af anvendelig information kan åbenbart heller ikke overdrives og det giver en skarp kontrast til vores egen hverdag, når et ordentligt referenceinterview pludselig er forskellen på om familien overlever på en god høst eller bukker under af mangel på nyttig viden.

 

Maria Moustgaard

Grønne biblioteker, IFLA 2014 #8

Hvor langt skal vi som biblioteker gå i bestræbelsen på GRØN. Skal vi udlåne værktøj som de offentlige biblioteker i Californien har underafdelinger til? Skal vi udlåne plantefrø som et privat projekt i Holland gør? I Finland har et bibliotek en ladcykel man kan låne, så man ikke behøver leje en bil, blot fordi man skal transportere noget stort.

Alle disse ideer har naturligvis lokale begrænsninger eller omvendt ekstra god grobund. En ladcykel er god i byen – knap så interessant på landet med generelt større afstande.

Debatten om hvor vores grænse går bibragte vidt delte meninger, spændende fra: “Vi skal udlåne ALT og gøre alt i vores magt, der kan gøre lokalsamfundet grønnere” til “vi sætter grænsen ved grøn information i referencesituationen – at give borgerne mulighed for at tilegne sig viden om miljø og derigennem selv på personligt plan arbejde sig i retning af at blive grønnere”.

Det var en spændende menings- og erfaringsudveksling uden krav om at nå frem til en fælles beslutning. Det var en fin debat som hver enkelt kan reflektere videre over derhjemme. Skal vi som biblioteker spille en rolle eller lade være, i forsøget på at gøre verden – også udenfor bibliotekets vægge – til et grønnere og mere miljøvenligt sted? Og hvis vi engagerer os i foretagendet, hvor skal grænsen så gå – hvis vi overhovedet skal sætte en grænse for vores egen formåen og potentielle indflydelse?

Maria Moustgaard

Besøg på Hovedbiblioteket i Lyon, IFLA 2014 #7

Prolog:

Jeg ankom en dag tidligere til Lyon for at se den smukke gamle by ved de 2 floder. Efter et besøg i den smukke gamle kirke Église Saint-Paul fra det 12. og 13. århundrede, ville jeg lige besøge det kvarterets lokale afdeling af folkebiblioteksvæsenet i Lyon nogle få gader væk. Det var let nok at finde med god skiltning fra hovedvejen. Men døren var låst. Der var en plakat i vinduet, hvor det stod, at biblioteket var lukket i August måned (ligesom nogle af de mindste butikker). I stedet blev der henvist til hovedbiblioteket, der ligger 3 km derfra på den anden side af Rhone-floden. – Også selvom der var over 4000 besøgende bibliotekarer i byen.

Besøg på hovedbiblioteket i Lyon: Bibliothèque municipale de Lyon

Tirsdag eftermiddag stod vi uplanlagt udenfor hovedbiblioteket i Lyon, der ligger ved Hovedbanegården, hvor bussen fra kongrescentret kørte til. Det var for god en chance til at lade gå fra sig. Vi måtte liiiige ind for at se.

Det var en bygning i flere etager. Det første der mødte en var, at der var meget kunst på væggene samt et lytterum med 10-15 PC’ere og flere stereoanlæg med høretelefoner til højre bag matteret glas. Det sidste var der gjort en del for at kamuflere, når man var på vej ind i biblioteket. Mens det fremstod meget tydeligt, når man var på vej ud. Formodentligt for at det ikke skulle virke som hovedformålet med biblioteket. Istedet kom man øjeblikket efter ind i forhallen med en betjent reception, samt store, brede trapper op til henholdsvis 1. og 2. etage (voksenafdelingerne) samt ned til børnebiblioteket i kælderen. Bagerst i lokalet var afleveringen. Den var overraskende lille. Senere fandt vi ud af at der var yderligere en aflevering på 1. etage i voksenafdelingen.

Voksenafdelingen

Voksenafdelingen var delt op med faglitteratur og andet afleveringssted på 1. etage, samt musik og skønlitteratur på 2 etage.

Faglitteraturen var fordelt på 2 store rum. Det var stillet op efter emne i et lokalt lavet enumerativt klassifikationsstystem, der mindede lidt om Dewey. Det var lyse og venlige rum med reoler uden midtervæg og mange små pladser med henholdsvis sofaer og lænestole samt borde og stole. Blandt andet var nogle af reolerne rundede, således de kunne stilles op i halvbuer. Mange af reolerne i midten af rummet var på hjul og ca. kun 1,5 meter høje. Langs de store vinduer var der et smalt bord med cafestole. Bagerst var der et stort læseområde med borde og stole, der var stillet op på ræd og række. Der skulle vi helst være stille, ellers fik vi lynhurtigt ”blikket” fra andre lånere.  Der var mange, der sad og læste.

Der var en lille håndbogssamling i starten af hvert af de store emneområder. Samt en lidt større med de mere omfangsrige opslagsværker langs den ene væg. Tidsskrifterne og fag-DVD’erne og CD-rommer var også fordelt på de 2 rum efter emne. Dog stod de for sig selv i rummene.

Der var lidt et indtryk af forholdsvis mange bogrygge, mens tidsskrifterne var stillet op på ståhylder med forsiden fremad.

Ude i forhallen ved de 2 faglitteratur-rum var der 2 postkasserøde, moderigtige halvrunde sofaer, der sammen med fjernsyn og DVD-afspillere dannede 2 små rum i rummet.

På 2. sal befandt skønlitteraturen, musikken og spillefilm sig. Skønlitteraturen var fordelt på 2 store rum, mens musik og film delte et tredje. Skønlitteraturen var lidt genreopdelt, men ellers stod det opstillet alfabetisk efter oprindelsessproget. Den vagthavende meget venlige og fortællervillige bibliotekar havde erfaring med at mange ville gerne læse f.eks. en bog af en amerikansk forfatter på Fransk. Jussi Andler-Olsen stod således både under krimier og danske romaner (på fransk). Derudover var der en samling på fremmedsprog. Der var en stor afdeling for tegneserien, som de traditionelt har mange lånere til. Bibliotekaren fortalte at de faktisk havde udvidet den en del sidste år, da udlånet var stærkt stigende for tegneserier.

I de 2 rum gik indretningen med samme typer af reoler, borde og stole, samt et stort læseområde. Håndbøger og tidsskrifter, der omhandlede litteraturen, var også at finde her.

Lige i øjeblikket var der en diskussion om materialevalget i fremtiden skulle foretages af nogle få bibliotekarer, eller de enkelte biblioteker og dermed de bibliotekarer fortsat skulle tage del i materialevalget på materialevalgsmøder. Bibliotekaren var dog ret sikker på at møderne ville fortsætte, da det var for vigtig en del af kendskab til samlingen, som bibliotekarerne kæmpede stærkt for at beholde.

Børneafdelingen

Først slog det os, da vi kom ned i kælderen, var, hvor stille der var på børnebiblioteket. Nogle børn sad stille og roligt ved de små borde og stole og læste. De små borde stod ind imellem borde og stole i voksenstørrelse, hvor de voksne sad og læste i ro og mag. Dette var i hvertfald anderledes fra danske børnebiblioteker. Der var godt nok nogle sækkestole i det ene hjørne, men de stod ubenyttede hen. Undrende kikkede vi os lidt omkring og fik øje på en umarkeret døråbning i en af de andre hjørner. Den tjekkede vi heldigvis, for inde i det andet rum, godt lydafskærmet, var de aktive børn i et rum med pudemøbler og billedbøger. Der var markant flere børn i dette rum. Så kunne vi kende et børnebibliotek igen.

Bibliothèque municipale de Lyon: http://www.bm-lyon.fr/

/Anne-Lisa Pedersen

Små biblioteksbudgetter, IFLA 2014 #6

I Sydkorea har ikke alle biblioteker nok penge at købe bøger for. Derfor har man startet en indsamling af bøger fra private. Det er meget almindeligt i Sydkorea at flyttet fra den ene del af landet til den anden. Det er dyrt at flytte, så mange vil gerne aflevere deres bøger til biblioteket. Alle bøger bliver sendt til en central enhed, hvor bøgerne bliver klargjort til biblioteksbrug og fordelt til de biblioteker, der mangler bøger.

Alice Nymand

Sommerbogen A’la Singapore, IFLA 2014 #5

I Singapore har de også en læsekampagne. Når børnene har læst 8 bøger får de en pakke med 4 samlekort.

Der er i 25 forskellige pakker. Så der skal læses mindst 200 bøger for at få alle kort. Kortene indeholder information om Singapore historie og nutid. Der er lagt op til at børnene taler med deres forældre og bedsteforældre om kortene.

Alice Nymand

Bogbus på en ny måde, IFLA 2014 #4

Folkebiblioteket i Lyon har en bogbus, der er indrettet anderledes end normalt. Bussen kører til ”preschool” d.v.s. daginstitutioner. Den besøger hver daginstitution 2 gange om året, hvor en pædagog sammen med nogle børn udvælger de bøger, som de vil låne det næste halve år.

Møblerne i Bussen kan flyttes, så at der i forbindelse med besøget kan være dukketeater, film eller

oplæsning.

Alice Nymand

Nye måder at søge på, IFLA 2014 #3

virtuel søgning

Der var flere bud på andre måder at tænke katalog og søgestrategier. Enssib – Université de Lyon havde udtænkt et søgebord. I øjeblikket havde de 1800 søgbare dokumenter i bordet. I en senere fase skulle hele bibliotekets katalog medtages. Biblioteket ved Umeå Universitet eksperimenterede med et interaktivt søgegulv. Hvor søgesystemet var rundt. Systemet var udviklet sammen 10-årige skoleelever og designstuderende. På sigt skal systemet udvikles, så det kan bruges på telefon, ipad og trykskærm.

Alice Nymand

“Google er ikke alt…”, IFLA 2014 #2

IFLA Japanske søgeguides

 

Japanske søgeguides på nettet, den franske facebookgruppe Bibliosésame og referenceaktivisme. Altsammen bud på referencearbejdet idag i en session, som handler om netop det samme.

Det er her jeg lærer ord som “glocal”, sammensmeltningen imellem det lokale og det globale, og her hvor man fornemmer referencearbejdets udvikling, både i forhold til nye medier, men også på nye måder.

I Japan arbejder man på National Diet Library med søgeguides på nettet til søgning af alt fra vejret til information om medicin og jura. Bibliotekerne samarbejder nationalt om at lave søgeguidene, som er lavet af bibliotekarer med fagspecifik viden indenfor de enkelte områder. Man fornemmer et stort nationalt samarbejde for at få søgeguidene op og stå. De har idag ca. 1700 søgeguides, og arbejder på baggrund af en national referencedatabase.

I Frankrig arbejder de med referencearbejdet i en facebookgruppe ved navn Bibliosésame. Bibliotekarene har hver deres profil, for at bibevare bibliotekarenes menneskelige ansigt. Jeg synes at valget med at bruge en facebook-gruppe er interessant, for man kan ikke være “venner” med Facebookgruppen, men fordi den er åben, kan alle gå ind og se på siden og stille spørgsmål og kommentere på svarene.

Referenceaktivismen har forbindelse til www.beaconforfreedom.org som er en global bibliografisk database over censurerede bøger, avisartikler, radio/tv udsendelser og hjemmesider i de enkelte lande.
Aktivisme-delen handler om at bibliotekarer globalt indsender information om censurerede materialer til databasen, hvor de så registreres, men også om at bibliotekarer er opmærksomme på censureret information.

 

                                                                                                              Christina Wandi

 

 

 

“Den mindste bog på mit bibliotek er ikke større end min tommelfinger”, IFLA 2014 #1

Med denne sætning starter Claudia Lux fra Qatar National Library sin 7 minutters lyntale om hvorfor det er vigtigt at arbejde med tal og statistikker, og hvorfor det er essentielt at kende den slags detaljer om sit eget bibliotek.

Man skal kende den yngste borger som bruger ens bibliotek, man skal kende den ældste, man skal vide om der er flere brugere på biblioteket end der er folk der går til den lokale fodboldskamp, på cafe i området eller noget helt tredje.
Alt sammen for at kunne fortælle historien om hvorfor biblioteker er vigtige, og hvad dit bibliotek kan og er. For hvad der er indlysende for os som arbejder på bibliotekerne, er ikke nødvendigvis indlysende for andre.

Man kan sige meget om den slags fortælletekniske kneb, men her dagen efter en lang første dag, hvor jeg er blevet bombarderet med spændende indtryk, så er det en af de ting jeg husker; at Qatars National Librarys mindste bog ikke er større end en tommelfinger.

Christina Wandi