Referencefaggruppen – en faggruppe under BF

Vi er et fællesskab af voksenbibliotekarer (cirka 200 pt), der arbejder på at yde den bedste service til folk, der har brug for os som bibliotekarer i deres kontakt med biblioteket.
Bliv medlem!

Nye måder at søge på, IFLA 2014 #3

virtuel søgning

Der var flere bud på andre måder at tænke katalog og søgestrategier. Enssib – Université de Lyon havde udtænkt et søgebord. I øjeblikket havde de 1800 søgbare dokumenter i bordet. I en senere fase skulle hele bibliotekets katalog medtages. Biblioteket ved Umeå Universitet eksperimenterede med et interaktivt søgegulv. Hvor søgesystemet var rundt. Systemet var udviklet sammen 10-årige skoleelever og designstuderende. På sigt skal systemet udvikles, så det kan bruges på telefon, ipad og trykskærm.

Alice Nymand

“Google er ikke alt…”, IFLA 2014 #2

IFLA Japanske søgeguides

 

Japanske søgeguides på nettet, den franske facebookgruppe Bibliosésame og referenceaktivisme. Altsammen bud på referencearbejdet idag i en session, som handler om netop det samme.

Det er her jeg lærer ord som “glocal”, sammensmeltningen imellem det lokale og det globale, og her hvor man fornemmer referencearbejdets udvikling, både i forhold til nye medier, men også på nye måder.

I Japan arbejder man på National Diet Library med søgeguides på nettet til søgning af alt fra vejret til information om medicin og jura. Bibliotekerne samarbejder nationalt om at lave søgeguidene, som er lavet af bibliotekarer med fagspecifik viden indenfor de enkelte områder. Man fornemmer et stort nationalt samarbejde for at få søgeguidene op og stå. De har idag ca. 1700 søgeguides, og arbejder på baggrund af en national referencedatabase.

I Frankrig arbejder de med referencearbejdet i en facebookgruppe ved navn Bibliosésame. Bibliotekarene har hver deres profil, for at bibevare bibliotekarenes menneskelige ansigt. Jeg synes at valget med at bruge en facebook-gruppe er interessant, for man kan ikke være “venner” med Facebookgruppen, men fordi den er åben, kan alle gå ind og se på siden og stille spørgsmål og kommentere på svarene.

Referenceaktivismen har forbindelse til www.beaconforfreedom.org som er en global bibliografisk database over censurerede bøger, avisartikler, radio/tv udsendelser og hjemmesider i de enkelte lande.
Aktivisme-delen handler om at bibliotekarer globalt indsender information om censurerede materialer til databasen, hvor de så registreres, men også om at bibliotekarer er opmærksomme på censureret information.

 

                                                                                                              Christina Wandi

 

 

 

“Den mindste bog på mit bibliotek er ikke større end min tommelfinger”, IFLA 2014 #1

Med denne sætning starter Claudia Lux fra Qatar National Library sin 7 minutters lyntale om hvorfor det er vigtigt at arbejde med tal og statistikker, og hvorfor det er essentielt at kende den slags detaljer om sit eget bibliotek.

Man skal kende den yngste borger som bruger ens bibliotek, man skal kende den ældste, man skal vide om der er flere brugere på biblioteket end der er folk der går til den lokale fodboldskamp, på cafe i området eller noget helt tredje.
Alt sammen for at kunne fortælle historien om hvorfor biblioteker er vigtige, og hvad dit bibliotek kan og er. For hvad der er indlysende for os som arbejder på bibliotekerne, er ikke nødvendigvis indlysende for andre.

Man kan sige meget om den slags fortælletekniske kneb, men her dagen efter en lang første dag, hvor jeg er blevet bombarderet med spændende indtryk, så er det en af de ting jeg husker; at Qatars National Librarys mindste bog ikke er større end en tommelfinger.

Christina Wandi

Referencefaggruppen tager til IFLA 2014 – Følg med her på bloggen

 

IFLA 2014 konferencen i Lyon

Vi i Referencefaggruppen glæder os rigtigt meget til IFLA 2014-turen til Lyon, der starter på søndag. Vi vil undervejs lave nogle opdateringer, så I kan få et indblik i den spændende konference set med danske deltageres øjne.
Følg med her på Bloggen !!

Foreløbig kan du læse mere om nogle af temaerne på konferencen i IFLA’s særdeles spændende trendrapport.

I den analyserer prominente fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet.

Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til. Disse trends vil påvirke hele samfundet på afgørende vis både de offentlige institutioner, de private virksomheder og alle borgere. De er også vigtige pejlemærker, når vi skal videreudvikle bibliotekerne.

Riding the Waves or Caught in the Tide? 

– Insights from the IFLA Trend Report

IFLA 2014's Trendreapport: Riding the Waves or Caught in the Tide?

IFLA 2014’s Trendreapport: Riding the Waves or Caught in the Tide?

 

 

 

 xx

På dansk?: Danmarks Biblioteksforening har fået oversat delen om de fem trend til dansk:

RID MED PÅ BØLGEN! ELLER BLIV FANGET AF TIDEVANDET?
Hvordan navigerer vi i og udvikler informationssamfundet?

IFLA 2014s trendrapport: Rid med på bølgen. Eller bliv fanget af tidevandet?

IFLA 2014s trendrapport: Rid med på bølgen. Eller bliv fanget af tidevandet?

 

Medlemstilbud: Kursus

Kursus i Medicinsk informationssøgning

Kom og bliv klogere på sundhedsvidenskabelig søgning, når Referencefaggruppen inviterer til et halvdagskursus i medicinsk informationssøgning.

Jette Meelby, bibliotekar på Nordsjællands Hospital, introducerer diverse sundhedsvidenskabelige søgeredskaber fra Lægehåndbogen til Pubmed.

Arrangementet sætter fokus på særlige kendetegn for sundhedsvidenskabelig forskning og formidling,  befolkningens store interesse for viden om sygdom og behandling, og på det stigende fokus i professionsuddannelserne  på forskningsbaseret viden.

Arrangementerne foregår:

5. maj på Esbjerg Hovedbibliotek kl. 14-17

6. maj på Odense Centralbibliotek kl. 9-12

9. maj i BF´s lokaler på Frederiksberg kl. 9-12

Medbring gerne en bærbar computer til arrangementerne hvis det er muligt.

 Der vil være kaffe/te, og sandwich efter arrangementerne.

Tilmelding via BFs kalender efter først til mølle princippet.

Pris:
Gratis for medlemmer af Referencefaggruppen, 200 kr. for BF medlemmer, 500 kr. for ikke-BF medlemmer

Dagens tip

Så er årets AT-opgaver skudt igang!

…og snart begynder horder af studerende at stå i kø ved referencebordene rundt omkring på landets folkebiblioteker for at få hjælp til årets opgaver, som i år har fokus på mad og mennesker.

En af de måder vi klæder os på til opgaven, på Københavns Hovedbibliotek, er ved at søsætte årets AT temaside, som har fokus på forskellige aspekter af mad og mennesker. Siden fungerer både som inspiration til os selv og til de studerende. Måske kan den inspirere andre?

Se temasiden her

/Christina Wandi

 

Medlemstilbud

ifla-logo_black

        REFERENCEFAGGRUPPEN TAGER TIL IFLA, VIL DU MED?

Referencefaggruppen tager til Lyon i august – faggruppen betaler gebyret til IFLA for de første 16 tilmeldte.

NYT! Danmarks Biblioteksforening støtter de første 16 tilmeldte med 1500 kr per person.

Du skal selv sørge for bestilling af overnatning og transport.

 Tilmeld dig senest den 30. April ved at sende en mail til Tina Woge Nielsen på  twn@esbjergkommune.dk

Dagens tip

Ebsco- andet end fagartikler

Da min datter er en dedikeret Directioner, bruger hun en del tid på at finde nyt om gruppen. Denne søgen foregår via youtube og google. Og det er jo ærgeligt, for der må da være flere steder, hvor man kan finde oplysninger om gruppen.

Så jeg gik i lag med Ebsco, og Voila!: Fine billeder og tekst om One Direction.

Jeg brugte ganske enkelt One Direction som emneord og bad om kun at få vist PDF-filer.

På denne lumske måde, kan man få sneget viden om avancerede baser ind i de små hoveder.

Erfaring hermed givet videre.ebsco

Ane Knuddatter Schlage

 

Ny bestyrelse valgt på generalforsamlingen

Bestyrelsen er nu igen fuldtallig med 5 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant.

Referencefaggruppen holdte en god generalforsamling d. 9. april i BFs lokaler.

Vincent F. Hendricks holdt et inspirende oplæg om bobler og bibliotekerne. Han understregede især den vigtige og vedvarende rolle, bibliotekerne har i samfundet, som formidler af sand viden. Som nogle der kan hjælpe med at finde vej gennem den overvældende mængde af information, det enkelte individ møder i dag. Han fremhævede især de sociale medier og deres indflydelse på hvilke nyheder og andre typer information, der bliver fremhævet og er mest synlige i den daglige debat, på grund af deres virale måde at viderebringe information på.

Vincent F HendricksDesuden pegede han på mediernes forøgede brug af meningsundersøgelser til at understøtte deres påstande, samt deres indsamlingsmetoder, som forstyrrende i forhold til hvilke informationer mange i dag bruger som grundlaget for meningsdannelsen.

En af hans pointer var, at mange idag bruger primært de sociale medier og internettet til indsamling af informationer samt til alment at orientere sig om, hvad der sker i samfundet. Derfor kan der opstå tilfælde af irrationel beslutninger, baseret på den adfærd som andre har, ikke på sand viden. Dette kan føre til bobler, såsom boligboblen, hvor de fleste på markedet tror, at boligpriserne vil blive ved med at stige, og er der for villige til at betale (for) store summer for ejendomme.

Der var mange gode pointer og tankevækkende betragtninger der kan høres i vores podcast af foredraget. (Svingende  lydkvalitet) https://soundcloud.com/referencefaggruppen/vincent-f-hendricks

Vincent F. Hendricks hjemmeside: http://www.vince-inc.com/vincent/

Efter foredraget blev den egentlige generalforsamling afholdt.

Valgt til bestyrelsen er:

Ane Knudsdatter Schlage, Glostrup Bibliotekerne

Anne-Lisa Pedersen, Esbjerg Kommunes Biblioteker

Christina Hjorth Wandi, Københavns Biblioteker

Maria Moustgaard, arbejdsløs

Tina Woge Nielsen, Esbjerg Kommunes Biblioteker

Valgt til bestyrelsessuppleant er:

Anders Ulrik Wolf von Buchwald, Ringsted Bibliotek

Opstillede og valgt til revisorer:

Anne Gottlieb, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Pia Schack Pedersen, Københavns Biblioteker

Referat for Generalforsamlingen 2013 04 09

Slides fra de 2 temadage: Hvordan bruger man de forskellige platforme og medier i faglig formidling? – Hvad er de bedste valg og hvorfor?

De 2 velbesøgte temadage blev rammen om disse meget interessante oplæg.

René Bach Hansen, digitalt design bureau 1508, kom med det lidt provokerende, kærlige og ikke mindst tankevækkende oplæg “hvad skal du leve af, når du (bibliotekerne, red.) dør?
Hvad skal du leve af, når du dør – Rene Bach Lundgaard 1508

Jakob Wested, Cand.jur & Ba.fil.,  holdt et oplæg om, hvordan lovgivningen er med til at afstikke retningslinjer for anvendelsen af de sociale medier i biblioteksformidlingen.
Markedsføringsloven et redskab til god kommunikation i de sociale medier – Jacob Wested

Fra biblioteksverdenen kom oplægsholderne med oplæg om den aktuelle udvikling indenfor området.

Kasper Hagel Madsen, Frederiksberg Bibliotek, holdt et oplæg om projektet “Mine Ting”, der giver mulighed for at personalisering i bibliotekskatalogen.
personalisering – Kasper Hagel Madsen

Susanne Kirkegaard, Roskilde Bibliotekerne, og Lisbeth Roed, Vejle Bibliotekerne, holdt et inspirerende oplæg i henholdsvis København og Skanderborg om formidling via online kurser på ekurser.nu. Denne hjemmeside samler små kurser om hverdags-IT.
ekurser – Susanne Kierkegaard
Ekurser – Lisbet Roed – vejle

Ewan Andreasen, Vejle Bibliotekerne, beskrev projektet “Formidling på mobile platforme”, der havde til formål at skabe overblik og at koordinere bibliotekernes tilbud på mobile platforme – også i forhold til formidlingen.
Formidling på mobile platforme – Ewan Andreasen

Billeder fra referencefaggruppens 2 temadage nov + dec 2012